Fortrydelsesret
Fortrydelsesret
I medfør af forbrugeraftalelovens bestemmelser, har du 14 dages fortrydelsesret på dit første køb. De 14 dages fortrydelsesret regnes fra den dato hvor du modtager varerne. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag el. lign, forlænges fristen til den førstkommende hverdag. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Udøvelse af fortrydelsesretten
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os (NutraQ ApS, Østbanegade 123, Blok 6.1, DK-2100 København Ø, E-mail: kundeservice@vitaelab.dk), at du har besluttet at fortryde din bestilling (f.eks. ved postbesørget brev eller e-mail).
Hvis du vil benytte dig af din fortrydelsesret, kan du bruge det fortrydelsesskema, som er vedlagt i første forsendelse, og som ligeledes er tilgængelig her, men det er ikke obligatorisk.
Du skal returnere varerne (eller aflevere dem) til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.